*) Lavere tørstofindhold end 54 mindsker udbytte
Højere tørstofindhold end 56 mindsker ensilerbarheden og ensilagens stabilitet under opfodring.
Uanset tørstofindhold bør kolbemajs høstes inden udgangen af oktober, da senere høst kan medføre et mindre udbytte.
Bemærk:
De indtastede marker gemmes på din computer ved hjælp af cookies. Det betyder, at du ikke behøver at indtaste de samme grundoplysninger, hver gang du kommer tilbage til den samme pc. For at få opdateret beregningerne med de seneste vejrdata skal du altid starte med at klikke på knappen ’Genberegn alle marker’ allerøverst – lige efter overskriften.
Forklaring til prognosen:
VIGTIGT! Prognosen bliver løbende justeret på grundlag af prøver fra majsmarker i september!
Prognosen viser, hvordan vejret påvirker tørstofindholdet i majskolber med svøbblade. Prognosen anvender det lokalt målte klima indtil den aktuelle dag, den lokale vejrprognose den følgende uge og 30-års normen derefter. Da prognosen anvender det lokale klima, er det nødvendigt at indtaste postnummer.
Da majssorterne er meget forskellige i tidlighed, har sorten en afgørende betydning for tørstofindholdet, og derfor er det også nødvendigt at angive sorten.
Hvis marken er tørkepræget, påvirket af frost, uens udviklet eller præget af ukrudt skal man anvende prognosen med forsigtighed.
Markerne er som regel ret forskellige. Det skyldes mange forhold som gødningsniveau, forfrugt og jordbundsforhold. Prognosen gælder for en normalt udviklet gennemsnitsmark uden større mængder ukrudt. Den bliver derfor mere sikker, hvis der udtages en kolbeprøve 2-3 uger før forventet høst, og tørstofindholdet i prøven indtastes.Forbehold:
Prognosen er stadig under afprøvning og nærmere test. Resultaterne skal derfor tages med det nødvendige forbehold, ligesom de lokale forhold i den enkelte mark har meget stor indflydelse. Prognosen er et supplement til andre metoder til vurdering af tørstofindholdet, og den bliver mere og mere sikker, jo tættere på høst den beregnes.
Prognosen er udarbejdet i et samarbejde mellem Institut for Agroøkologi ved Århus Universitet samt SEGES og rådgivningscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning.
Det Europæiske Fællesskab og Miljø- og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af projektet.